I mit indlæg om den fælles europæiske patentdomstol nævnte jeg at misbruget af patentmonopoler var en af årsagerne til den engelske borgerkrig, der begyndte i 1642. Historien viser sig, som det ofte er tilfældet, at være endnu bedre: det engelske parlament vedtog en lov i 1624 der indskrænkede muligheden for at udstede patenter. Loven fra 1624 afskaffede alle hidtil udstedte patenter. Fremtidige patenter kunne kun udstedes for 14 år og kun for nye fremstillede opfindelser, altså det vi i dag anser som genstanden for et patent.
Kong Charles I (ham som blev halshugget af sine egne undersåtter i 1649) misbrugte efter 1625 systemet ved at udstede patentmonopoler og sende sagerne til særlige kongelige domstole, som han selv kontrollerede. Det var først i det 18. århundrede at patentsager regelmæssigt blev behandlet ved almindelige domstole.
Når det kommer til den engelske borgerkrigs historiografi hører denne historie hjemme i en større diskussion om hvor svært det var for de engelske konger at finansiere det offentlige forbrug, men det er ikke helt forkert at sige, at valget af patentdomstole var en af årsagerne.
(Da de nyligt uafhængige Forenede Stater i Nordamerika vedtog en patentlov i 1790, brugte man den samme periode på 14 år, og de nye amerikanske patenter omfattede en “manufacture” (fremstillet genstand) som genstand for patent, et ord der stadig bruges i dag. Den nuværende amerikanske patentlov siger at genstanden for et patent kan være en “process, machine, manufacture, or composition of matter”, en begrænsning der ikke findes i Danmark, i den europæiske patentkonvention eller for de nye fælles patenter. Naturligvis lod man almindelige føderale domstole behandle patentsagerne.)