Guan

home

Pengepolitik ∉ økonomisk politik i Danmark

19 Dec 2013

Jeg deltog i længere diskussion på Twitter, som er værd at læse i sin helhed. Baggrunden er en artikel af Kenneth Praefke, hvori han citerer to danske økonomer og diverse politikere.

Når man umiddelbart læser artiklen, skulle man tro at den handler om den økonomiske politik i henholdsvis Danmark og Sverige, og især om hvorvidt svensk økonomisk politik har hjulpet Sverige bedre gennem krisen. Overskriften er for eksempel “Sverige er ikke et økonomisk forbillede”, og den første sætning omtaler påstande om Sverige “som et økonomisk foregangsland”. Men det er ifølge Kenneth Praefke en forkert læsning af hans egen artikel.

»Jeg har lidt svært ved at se, hvad det er, man præcis mener, når man siger, at man skal gøre som svenskerne,« siger Torben M. Andersen.

»Der er efter min mening ikke nogen magiske trick, som man kan sige, at de har trukket op af hatten i Sverige,« siger han.

Politikerne har ellers igen og igen peget på de initiativer, der tages i Sverige.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager var tidligere i december i en række avisinterview ude med budskabet om, at Danmark skal lære af svenskerne, der har klaret sig bedre gennem krisen.

Hvis man spørger enhver der ikke er født og opvokset i Danmark hvilket magisk trick svenskerne har trukket op af hatten, og hvordan Sverige klarede sig bedre gennem den økonomiske krise, vil de typisk pege på pengepolitik, og på en konkret troldmand: Lars Svensson.

Det mest nyttige mål for hvor godt pengepolitikken er tilpasset konjunkturforholdene er udviklingen i nominel BNP, som er den samlede værdi af den økonomiske aktivitet i samfundet, i kroner og øre. Her er svensk nominel BNP fra 2006 til 2012 som blå linje (i milliarder svenske kroner per kvartal), hvor den røde linje er en trendlinje baseret på 2000-2006:

sweden-ngdp

Krisen kan ses som et stort fald i nominel BNP. Herefter begynder den svenske pengepolitik, bl.a. med en negativ indlånsrente i Riksbanken, og det lykkedes hurtigt Lars Svensson at få nominel BNP tilbage på trend.

Her er så nominel BNP i Danmark (milliarder danske kroner per kvartal):

denmark-ngdp

Der er ikke så katastrofalt som de tilsvarende grafer for Spanien eller Grækenland, men det stadig ikke ret god pengepolitik. Resultatet er tydeligt. Her er BNP i faste priser for de to lande, som et er mål for hvor stor økonomien er (indeks 2000–2005 gennemsnit=100):

ngdp

Vi kan også se på arbejdsløsheden:

fredgraph-2

Sverige har klaret sig langt bedre end Danmark og er nu, som man skulle forvente, et mere velstående land end det var i 2007. Danmark er fattigere end i 2007. Det er ikke så stor en tragedie som de tilsvarende begivenheder i Spanien eller Italien, men det er stadig tragisk.

Udenfor Danmarks grænser er den konventionelle visdom om svensk økonomisk politik, sammenlignet med andre europæiske lande, at Sverige har haft stor gavn af en lempelig og korrekt pengepolitik, og af at have haft Lars Svensson i Sveriges Riksbanks ledelse. Svensson er et pengepolitisk geni som fortjener at være centralbankdirektør i en af verdens største økonomier, ikke et lille ubetydeligt skandinavisk land.

Hvem fører så pengepolitikken i Danmark? I Danmark har man siden 1980’erne haft en såkaldt fastkurspolitik, hvor den danske krone har en mere eller mindre fast vekselkurs overfor euroen. Det betyder at euroens pengepolitik automatisk gælder for Danmark. Euroens pengepolitik føres af den Europæiske Centralbank, hvis målsætning er at skabe stabil vækst i nominel BNP for eurozonen Tyskland. Det går faktisk meget godt for dem:

Screen Shot 2013-12-19 at 22.35.21

Den store tragedie er altså at Danmark har en helt forkert pengepolitik fordi man blindt kopierer den tyske pengepolitik. Men der er en grund til at vi ikke bare mekanisk kopierer den tyske økonomiske politik på alle mulige andre områder: beslutninger der er gode for Tyskland er ikke nødvendigvis gode for Danmark. Det skyldes blandt andet at Danmark og Tyskland er to forskellige lande. Danmark har ikke beskæftiget sig med pengepolitik i så mange år at man helt har glemt hvad det er, og at det i de fleste lande udgør en væsentlig del af den økonomiske politik, især når det kommer til hvordan man skal reagere på økonomiske kriser og økonomien på kort sigt. På længere sigt er produktivitet vigtigst, men det er der jo styr på i Danmark—måske lidt for meget.

En lidt mindre tragedie er hvordan Kenneth Praefke vælger at dække den økonomiske debat i Danmark. Han fremhæver på Twitter at han har fundet nogle skikkelser som har lyst til at snakke om strukturreformer, blandt andet på arbejdsmarkedet og skatteområdet, og at sammenligne Danmark og Sverige på det felt. Han har valgt at agere mikrofonholder for dem, og det sådan set også fint nok: Torben M. Andersen er en klog fyr og der er ikke noget galt i at høre hvad han har at sige.

Problemet er at Praefke, både i artiklen og på Twitter, giver indtryk af at debatten handler om økonomisk politik. I overskriften fremhæver han påstanden om at Sverige ikke er et økonomisk forbillede. Han har ret i at danske politikere ikke har lyst til at snakke pengepolitik. Han er dog selv medskyldig i det danske establishments forsøg på at ignorere elefanten i rummet: Vi ved allesammen at Sverige har klaret sig bedre i krisen, og det er et faktum som han selv citerer politikere for af og til at bemærke.

Men ingen har lyst til at snakke om hvorfor Sverige har klaret sig bedre; i stedet har vi Praefkes artikel og en masse udenomssnak om alle mulige områder hvor Sverige ikke har gjort det bedre.

Det er fint nok at skrive en artikel der sammenligner strukturreformerne i de to lande. Det er acceptabelt, men skuffende, at sige: “Sverige har klaret sig bedre gennem krisen fordi de har ført en fornuftig pengepolitik. Det er ikke muligt i Danmark fordi ‘pengepolitik’ er et tabu,” og så stoppe der. Det er mærkeligt at påstå at man sammenligner økonomisk politik i Danmark og Sverige og så ignorere den vigtigste forskel på de to landes økonomiske politik, også selvom årsagen til den forskel findes i dybe problemer i dansk politik.

PS: JJ opfordrer mig til at tilføje en graf over SEK-kursen 2007–13. Her er den effektive valutakurs for DKK og SEK i den periode:

fredgraph-4

(Men glem ikke at det mest handler om indenlandsk efterspørgsel.)