Vores hårdtarbejdende erhvervs- og vækstminister er under beskydning for at udtale at erhvervslivet saboterer væksten så de kan få en borgerlig regering valgt. Jeg er ked af at se at hun nu trækker i land, for hun har højst sandsynligt ret.
Private virksomheder eksisterer for at profitmaksimere. Den værste krise er ovre nu og virksomhederne har nu mulighed for at investere, men de kan styre hvornår de investerer. En borgerlig regering kan give gunstigere forhold for firmaerne og højere profit, for eksempel gennem lave skatter og lempelig regulering. Det kan derfor, afhængig af nogle antagelser om blandt andet diskonteringsrater, betale sig at udskyde investeringerne hvis det kan forsinke væksten til næste valgperiode og dermed øge sandsynligheden for at en borgerlig regering bliver valgt.
Hvad hvis det viser sig at Vilhelmsen og jeg tager fejl og virksomhederne ikke saboterer væksten? Så burde aktionærerne i danske virksomheder spørge ledelsen hvorfor de ikke saboterer og dermed ikke profitmaksimerer som de har pligt til.
Der er naturligvis et koordinationsproblem: hvis langt de fleste firmaer udskyder investeringer, kan andre firmaer fortsætte med at investere og dermed vokse på flertallets bekostning. Det vil føre til at alle firmaer dropper sabotagen og investerer.
I dette tilfælde er det dog tvivlsomt om en enkelt firmaer kan profitere ved at afvige fra ligevægten. Hvis alle firmaer holder tilbage med investeringerne, betyder det at den samlede efterspørgsel i økonomien er lav. Det betyder at enkelte firmaer ikke kan profitere ved at investere og udvide kapaciteten. Når den borgerlige regering så bliver valgt, er det et signal til alle firmaer om at de skal investere samtidigt. Dette øger efterspørgslen og gør at den nye kapacitet kan udnyttes fuldt ud.
Hvordan havnede man så oprindeligt i en ligevægt med lave investeringer? Det kan ganske simpelt være på grund af krisen at der i første periode slet ikke var vilkår for investering, selv hvis alle firmaerne investerede samtidig. De kan også have koordineret sig frem til lave investeringer med valget af den venstreorienterede regering som koordinationssignal.
Erhvervsministeren har vist at hun forstår spillet, men spørgsmålet er om hun også har en strategi for at komme ud af lavvækstligevægten. Hendes første forsøg var at afsløre sabotagen. Det er nu opgivet. En anden mulighed er at få en af de største virksomheder til øge eller fremskynde investeringerne. Heldigvis har hun stor indflydelse på en af landets suverænt største virksomheder.
Opdatering: Jacob Christensen har nu rent faktisk læst det oprindelige interview og udtaler: “mit indtryk er at AV ikke fanger effekterne af en likviditetsfælde og at hun heller ikke forstår omsætningen af individuelle incitamenter til kollektiv aktion.” Øv.